NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ


Post & Tele Museum

Post & Tele Museum

Købmagergade 37
1012 København K
www.ptt-museum.dk
museum@ptt-museum.dk



Find Post & Tele Museum på kort

Telefon: 33 41 09 00
Fax: 33 41 09 09

Åbningstid: tirsdag - lørdag kl. 10-17, dog onsdag kl. 10-20 og søndag kl. 12-16. Mandag lukket.

Entré: Voksne: 50 kr., børn og unge under 18 år: gratis, pensionister: 40 kr., studerende: 25 kr., grupper (min. 10 pers.): 40 kr per person. Onsdag gratis adgang. Årskort 250 kr. Copenhagen Card medlemmer gratis adgang.

Se Post og Tele Museums hjemmeside for oplysninger om aktuelle særudstillinger

Aktuelle særudstillinger

Fakta


Omvisning
Kan bestilles på
T 33 41 09 00 eller
museum@ptt-museum.dk
 

Café
Museets tagcafé Café Hovedtelegrafen med udsigt over det meste af København. Se åbningstider her.

 

Butik
Legetøj, postkort, frimærker, bøger, skriveredskaber, plakater m.m. Læs mere her.

 

Webudstillinger
Se Post og Tele Museets udstilling på internettet.

Mærkeordningen for Tilgængelighed
Post & Tele Museum
er medlem af Mærkeordningen for Tilgængelighed.



Museum for det danske kommunikationsvæsens historie


Fra gamle postvogne og frimærker til mobiltelefoni og internet 

Begynd en tidsrejse gennem dansk kommunikationshistorie i selskab med selveste Christian 4., der oprettede det kongelige danske postvæsen i 1624. Se gamle postvogne, uniformer, posthorn, postfølgeure, vejkort, malerier og postvognsmodeller. Det nye postvæsen stod for al offentlig transport af breve, pakker og personer i Danmark de næste flere hundrede år og var startskuddet til mange af de postydelser, vi tager som en selvfølge i dag. 

I 1854 kom det første danske telegrafkontor, og tidligere tiders afhængighed af transport af budskaber blev afløst af nye og hurtigere muligheder. Danmark blev en af verdens mest telefonsnakkende nationer. I løbet af det 20. århundrede blev vi storforbrugere af kommunikationsmidler. Telefonen automatiseredes, radioen fik selskab af fjernsynet, og internettet og mobiltelefonen holdt deres indtog. I udstillingen står man ansigt til ansigt med hele denne fantastiske udvikling. Et bevis på store teknologiske landvindinger, men også på modige visioner. Se telefonmodellerne i tidstypiske interiører, de forskellige tiders telefonbokse, den sidste analoge telefoncentral og de første mobiltelefoner, der krævede en bil for at være mobile!


For børn

Den permanente udstilling byder på mange muligheder for at prøve historiske kommunikationsmidler, men det er i Humlebiens Hule man for alvor får fingre i historien. Her kan man tegne sit eget "frimærke", skrive et brev med pen og blæk og ringe på telefoner fra gamle dage. Hulen er åben i weekender, skoleferier og på helligdage. Se åbningstider og aktuelt program på museets hjemmeside.


Tryllekiosken

For både store og små byder museets Tryllekiosk på leg med alt fra bingoplader og fluesmækkere til kæmpe ludobrikker. 400 års kommunikationshistorie er på tapetet, og der er mulighed for at blive klog på, hvordan breve blev til sms, og optisk telegrafi blev til internettet.


Meget mere om kommunikationens historie

Oppe på 4. sal finder man Danmarks vigtigste fagbibliotek inden for post, tele og filateli.  Her kan den særligt interesserede fordybe sig i kommunikationens historie og finde sjællandske telefonbøger fra 1881 til i dag.

Læs mere på MiK


Læs gode historier om særlige genstande fra Post & Tele Museum. 

Tag med til oldemors verden, og oplev en telefonomstilling fra gamle dage