NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ


Nationalmuseets Klunkehjem

Klunkehjemmet

Frederiksholms Kanal
1471 København K
Mødested: Nationalmuseets Forhal
Læs mere om Klunkehjemmet.



Find Klunkehjemmet på kort

Telefon: 33 47 38 50
Fax: 33 47 33 33

Åbningstid: Lørdag, søndag og helligdage kl. 11, 12 og 13. Engelsk: Kl. 14 hver lørdag fra juni til september. Julerundvisninger - kl. 11, 12 og 13 i adventsweekenderne samt på helligdage.

Entré: Voksne: 50 kr., pensionister og studerende: 40 kr., gratis adgang for børn og unge under 18 år. Billet købes i forhallen på Nationalmuseet.



Fakta


Mødested
Vær opmærksom på, at besøget i Klunkehjemmet
starter i Nationalmuseets Forhal. Læs mere om Nationalmuseet.

Tilmelding
Der er begrænset deltagerantal til rundvisningerne, og derfor er det nødvendigt at
tilmelde sig på forhånd. Du tilmelder dig ved at møde på dagen personligt og i god tid, i Nationalmuseets forhal.

Et hjem fra slutningen af 1800-tallet


På besøg i et hjem fra 1890’erne 

I 1890 flyttede grossereren Rudolph Christensen ind i en lejlighed på 2. sal ved Frederiksholms Kanal med sin hustru fru Elina Christensen, født Hamberg, og deres tre børn. Lejligheden var da nyindrettet af tidens bedste dekoratører. Tæpper, møbler, billeder repræsenterer den stil, der dominerede i København omkring det moderne gennembrud og århundredeskiftet – klunketiden. 

Frøkenerne Christensen 

Rudolph Christensens to døtre, frøknerne Gerda og Ellen Christensen, blev boende i lejligheden efter forældrenes død og helt frem til deres egen død i 1963. Og de har med lydige og dydige pigers omhu værnet om forældrenes hjem, så alle rum og deres indretning er stort set uforandrede siden 1890’erne. Med undtagelse af to rum fremtræder den næsten helt, som den var i årene mellem 1890 og 1914. Stuerne forevises for nedrullede gardiner, da dagslys vil ødelægge de 100 år gamle tekstiler. 

Et besøg i Klunkehjemmet er derfor at gå direkte ind i fortiden – med klunketidens tunge farver og tætte indretning, der sender alle signaler fra hygge til omklamring, og som med sine mange finesser og detaljer fortæller en meget levende historie om livet, som det var dengang. 

Ejendommen ved Frederiksholms Kanal 

Klunkehjemmet ligger i en ejendom ved Frederiksholms Kanal, kun få skridt fra selve Nationalmuseet. Ejendommen, der er fredet, blev opført omkring 1850 og blev i 1886 erhvervet af grosserer Rudolph Christensen, der var medindehaver af båndfabrikken Christensen og Hansen, som havde udsalg på Østergade.

Frøkenerne Christensen testamenterede det fornemme indbo til Nationalmuseet, der allerede i 1942 havde opmålt og fotograferet lejligheden. Takket være stor imødekommenhed fra ejendommens nuværende ejerinde, der er barnebarn af grosserer Christensen, kan publikum derfor ugentligt i begrænset antal få lov til at se lejligheden på dens oprindelige sted. Entré finder sted via Nationalmuseet.

Læs mere på MiK


Klunkehjemmet er en del af Nationalmuseet

Se nærmere på en af Klunkehjemmets særlige genstande.

Gå på udkig i andre autentiske og smukke hjem på museerne i København og omegn.

Find litteratur om det moderne gennembrud.

Museer i København giver tips til boligindretning: Skab selv klunkestilen.

Hold øje med aktuelle omvisninger i Klunkehjemmet og andre oplevelser på museer i København.