NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ


Besøg Karen Blixens fødested Rungstedlund

Karen Blixen Museet

Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst

www.blixen.dk
Send en mail til Karen Blixen Museet


Rejseplanen


Find Karen Blixen Museet på kort

Telefon: 45 57 10 57
Fax: 45 57 10 58

Åbningstid: 1. maj – 30. september: tirsdag til søndag kl. 10-17. 1. oktober – 30. april: onsdag til fredag kl. 13-16, lørdag og søndag kl. 11-16.

Entré: Voksne: 60 kr. Børn under 14 år: gratis. Grupper på 10 og derover: 40 kr. pr. person, og kun efter aftale. Årskort: 150 kr.

Se Karen Blixen Museets hjemmeside for eventuelle særudstillinger

Fakta


Omvisninger
Kan bookes alle hverdage fra kl. 9-16 på T: 45 57 10 57 eller på karen-blixen@dinesen.dk

Café Rungstedlund
Nyd en frokost eller
en kop Kenya-kaffe
i museets café, Café Rungstedlund, som også har et stort udvalg af kager.

Museumsbutik
I museumsbutikken kan alle Blixens
bøger købes på en lang række sprog. Derudover sælges bøger og film om Karen Blixens liv og forfatterskab, postkort, plakater og Moleskine
notesbøger med mere.  



Karen Blixens hjem og museum


Karen Blixens fødehjem

Karen Blixen (1885-1962) er en af Danmarks betydeligste forfattere med et stærkt internationalt perspektiv. Besøg hendes fødehjem Rungstedlund, der ligger overfor Rungsted Strand. Her flyttede Karen Blixen tilbage til, da hun i 1931 vendte hjem til Danmark efter i 17 år at have drevet en kaffefarm i Kenya. Her boede hun til sin død i 1962, og her skrev hun alle sine verdensberømte fortællinger som fx ”Syv fantastiske fortællinger”, ”Den afrikanske farm” og ”Babettes gæstebud”.

Blomsterhave og fuglereservat

Rungstedlund ligger idyllisk ned til Øresund, og bag de hvidkalkede bygninger strækker sig en stor have med blomster og en park. Parken er altid åben for besøgende og inviterer til en lille gåtur, hvor du kan nyde fuglenes sang. Efter Karen Blixens ønske er parken i dag et fredet fuglereservat. Her kan både fugle og folk fra byen nyde den smukke natur, kysse på de mange bænke eller du kan, ligesom digteren Johannes Ewald, blive inspireret til at skrive poesi. Ved foden af ”Ewalds høj”, under et stort bøgetræ, kan du se Karen Blixens enkle grav.

Blixens blomsterbuketter

En tur over de knirkende gulvbrædder fører dig gennem de mange flotte stuer, indrettet som de så ud, da Karen Blixen boede i dem. På borde, kister og kommoder står der året rundt imponerende flotte buketter med friske blomster. Karen Blixen var en ferm blomsterbinder, og buketterne er bundet efter inspiration fra hendes blomsterarrangementer.

Udstillinger og oplæsninger

Siden Karen Blixen Museet for første gang slog dørene op i 1991 har næsten 1.000.000 mennesker besøgt stedet. Udover det private hjem byder museet på dokumentarudstilling om Karen Blixens liv og værk, galleri med Karen Blixens mange tegninger og malerier, film, skiftende særudstillinger, oplæsninger og andre arrangementer.

Hold øje med Karen Blixen Museets arrangementer under Netop Nu.

Læs om Karen Blixens hemmelige beundrer og andre gode historier fra Karen Blixen Museet.

Læs mere på MiK:


Der er flere smukke hjem på museer i København og omegn.

Spring ud i det litterære København, og opdag at byen er fuld af historier om gale forfattere, vilde digtere og skønne muser.