NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ


Et væld af oplevelser på Furesø Museer

Furesø Museer - Immigrantmuseet

Kulturhuset
Stavnsholtvej 3
3520 Farum
www.furesoemuseer.dk
www.immigrantmuseet.dk
Send en mail til Furesø Museer 


Find Furesø Museer - Immigrantmuseet på kort

Telefon: 72 35 61 00


Åbningstid: tirsdag - fredag kl. 11-16. Søndag kl. 13-16. Museerne har lukket alle søndage i juli.

Entré: Gratis

Se Furesøe Museers hjemmeside for eventuelle særudstillinger

Fakta


Adresser:

Mosegaarden

Skovgårds Allé 37
Værløse 
T: 44 48 00 70

Ellegården
Stavnsholtvej 168
Farum 

Farumvejgård
Stavnsholtvej 170
Farum 

Cornelen
Henvendelse Stavnsholtvej 170
Farum

Immigrantmuseet
Stavnsholtvej 3
Farum

 

Webudstillinger
Besøg Immigrantmuseets webudstillinger.

 

Arkiver
Læs om museets arkiver.  
 



Museum for Furesø Kommunes lokalhistorie og indvandringens kulturhistorie


Historiske huse

På Furesø Museer kan man gå på opdagelse i historier om grønne skove, kunstnernes feriested, en sognefogeds liv, et særligt trykkeri, landsbyliv, forstadsudvikling og meget mere. Furesø Museer består af fire historiske huse: Mosegaarden, Ellegården, Farumvejgård og Cornelen. Et besøg i husene giver indblik i Furesø Kommunes lokalhistorie fra oldtiden til i dag.


Et sted nord for København

Mosegaarden fortæller museets udstilling historien om livet i en skovrig kommune nord for København. Værløses historie fra jægerstenalderen til i dag præsenteres gennem fornemme arkæologiske fund, finurlige broderier, tekstiler, trykkemaskiner, smedje, stenovn, skolesture og meget mere.


Guldalderliv og gode sko

Farums tidligste historie fra oldtiden op til 1950’erne kan opleves på Ellegården. Her kan du blandt andet møde byens sognefoged, apotekeren, skomageren og Stine Huekone, og få et indtryk af guldalderlivet på Farumgaard, hvor tidens skuespillere og digtere ofte kom på besøg. Historien fortsætter på Farumvejgård, hvor udviklingen fra 1950'erne til i dag er i fokus.


Indvandringens historie

Furesø Museer rummer også Immigrantmuseet, der arbejder med med immigrationen til Danmark gennem århundreder. Museet er i øjeblikket i gang med at opbygge en permanent udstilling i Farum Kulturhus om indvandringens kulturhistorie. Indtil åbningen kan du besøge Immigrantmuseets web-udstilling og følge med i opbygningen af udstillingen på museets hjemmeside.


Smag på historien

Der er pustet liv i den gamle købmandsbutik Cornelen, hvor du kan besøge et købmandshjem hos en landkøbmand fra 1930´erne.  Der er mulighed for en rundvisning i købmandshjemmet, og i butikken kan du gøre en rigtig god handel. Nyd en sodavand, en bismarcksklump eller et stykke kandis på bænken med udsigt til Stavnsholt gadekæret, og køb et lille stykke fortid i form af en hinkesten, påklædningsdukker eller lignende.