| 
Aktuelle særudstillinger
Fakta
Omvisning Se mulighederne for omvisning på Hirschsprungs online bestilling.
Butik Bøger, plakater og postkort. Læs mere om museets butik.
Webudstillinger Se museets web-udstillinger.
 Den Hirschsprungske Samling er medlem af Mærkeordningen for Tilgængelighed.
| Kunstmuseum med dansk billedkunst fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede
En unik samling af hovedværker fra dansk kunst i en brydningstid
Den Hirschsprungske Samling blev opbygget som en privat samling af tobaksfabrikanten Heinrich Hirschsprung (1836-1908) og omfatter et helt unikt udsnit af dansk kunst fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Samlingen giver et næsten overvældende og samtidig overskueligt overblik over hele periodens billedkunst, der er en af de mest spændende og kontrastfulde i dansk kunst. Fra C.W. Eckersberg, den danske malerkunsts fader, til skagensmalerne, symbolisterne og fynboerne. Eller fra guldalderen og dens glæde ved naturen og de antikke idealer til det senere moderne gennembrud i kunsten i 1880’erne og hvad heraf fulgte. Den kronologiske ophængning og placering af kunstværkerne giver den besøgende en fin introduktion til kunstens forskelligartede genrer i det 19. århundrede.
Skagensmalerne og symbolisterne
I 1880'erne blomstrer også skagensmalerne frem og udgør en egenartet og væsentlig del af periodens kunst. Blandt skagensmalerne finder man kunstnerparret Anna og Michael Ancher og ikke mindst den berømte P.S. Krøyer. Samlingen er rig på værker af disse kunstnere.
Den efterfølgende generation af kunstnere vendte sig bort fra naturalismen og friluftsmaleriet. Symbolisterne søgte i stedet i sjælens dybder, og her kan nævnes fremtrædende malere som Vilhelm Hammershøi, L.A. Ring og Ejnar Nielsen, der også er rigt repræsenteret i samlingen.
Intime rum med møbler fra kunstnernes egne hjem
Da museet åbnede i 1911, kunne byens borgere besøge tidens mest moderne samling. I museets samling er malerier og skulpturer placeret i små intime rum side om side med møbler fra kunstnernes hjem, ofte tegnet af kunstnerne selv. Således har museet en hyggelig og hjemlig atmosfære, der netop bærer præg af samlingens oprindelige private karakter.
Samlingen ligger placeret ved Østre Anlæg, der som en del af det tidligere voldanlæg blev gjort til en af Københavns smukkeste parker. På den anden side af plænen er der endnu flere malerier på Statens Museum for Kunst.
Læs mere på MiK
Læs historierne bag om udvalgte malerier fra museet.
Bliv klogere på guldaldermaleren Christen Købke.
Find litteratur om Den Hirschsprungske Samling.
Er du interesseret i guldalder? Besøg også Bakkehusmuseet og Ordrupgaard.
| |