NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ


Cisternerne

Cisternerne - Museet for Moderne Glaskunst

Museet ligger i Søndermarken under plænen, overfor Zoologisk Have og Frederiksberg Slot, 2000 Frederiksberg.

 

Postadresse:
Cisternerne
c/o Galleri Max Seidenfaden
Pile Allé 55
2000 Frederiksberg
www.cisternerne.dk
Send en mail til Cisternerne



Find Cisternerne - Museet for Moderne Glaskunst på kort

Telefon: 33 21 93 10


Åbningstid: Torsdag og fredag kl. 14 - 18. Weekend og helligdage kl. 11 - 17. Torsdag og fredag i november og februar lukker museet kl. 17. Åbnes desuden efter aftale. December og januar er museet lukket.

Entré: Voksne: 50 kr., pensionister og studerende: 40 kr., børn under 14 år: gratis. Grupper (20 pers. eller derover): 40 kr. pr. pers.

Se Cisternernes hjemmeside for aktuel særudstilling

Aktuelle særudstillinger

Fakta


Omvisning
Omvisninger bestilles på
T 33 21 93 10.
Max 30 pers. 500 kr. pr. omvisning eksl. indgang. 



Museum for moderne glaskunst.


Museum under jorden

Cisternerne byder på en helt speciel oplevelse. Museet er ikke lige til at få øje på. Indgangen er en glaspyramide, der skyder op af Søndermarkens græsplæne, og herfra kan besøgende stige ned i det 4.200 m2 store udstillingsareal. Glasværker af forskellige danske kunstnere er placeret i de spændende lokaler under jorden, hvor der i bogstaveligste forstand ikke slipper dagslys ind. 

Hvor der var rent vand

Hvor udstillingslokalerne ligger i dag lå tidligere et gammelt vandforsyningsanlæg, der blev bygget i midten af 1800-tallet og som rummede 16 millioner liter vand. Anlægget skulle dels imødekomme det stigende befolkningstal i København, dels forsyne byen med renere vand, hvilket bestemt var tiltrængt. Reservoiret blev først endeligt tømt for vand i 1981, og i 2001 åbnede glasmuseet. To af de tre reservoirer er i dag åbne for publikum.  

30 års glaskunst

Samspillet mellem de særlige rum, kunstlyset og museets mange glasværker giver en helt unik museumsoplevelse. Museets permanente samling rummer 50 glas- og kunstværker, der er udført af flere af de kendteste kunstnere i Danmark i løbet af de sidste 30 år. Kunstnerne tæller blandt andre Leif Sylvester, Preben Hornung, Gun Gordillo, Robert Jacobsen, Carl Henning Pedersen, Trondur Patursson, Arne Haugen Sørensen og Peter Brandes.
Museet har løbende særudstillinger med danske og udenlandske kunstnere. Siden 2001 har museet haft særudstillinger med blandt andre Magne Furuholmen, Adam Raft og Tróndur Patursson. 

Madkurv og elefanter

Efter et besøg under jorden kan det anbefales at gå en tur i de omkringliggende parkanlæg, Søndermarken og Frederiksberg Have. Og for børnefamilierne er det en oplagt chance, at Zoologisk Have ligger lige i nærheden...

Læs mere på MiK


Bliv klog på kunsten på Cisternerne.

Læs mere om Cisternernes enestående udstillingsrum.