Martinus William Ferslew - Gravør (1801-52)
Første frimærke
Man bliver sjældent berømt af at udgive et frimærke. Udgivelsen af det første frimærke i Danmark fik dog stor betydning, og derfor fortjener de fire ophavsmænd en oprejsning. Danmarks første frimærke kom til verden ved ”Lov angaaende Postforsendelser” af 11.marts 1851. Med reformen blev indført en enhedsporto på 6. skilling pr. brev. Reformen betød, at postvæsenet ikke længere behøvede at bruge de lange lister over vægt, afstand og postruter til at fastsætte portoen. Uanset, hvor modtageren befandt sig i landet, var prisen den samme.
4 skilling for et frimærke
Ved køb af et frimærke kunne folk spare turen til posthuset og i stedet benytte sig af de dertil indrettede postkasser. For at få befolkningen til at tage frimærket til sig besluttede Generalpostdirektionen, at det skulle være billigere at forudfrankere med et frimærke end at gå på posthuset og få brevet sendt der. Et frimærke kostede 4 skilling i forhold til de 6 skilling, som posthuset krævede for samme service. På trods af disse initiativer lykkes det ikke Generalpostdirektionen at overbevise befolkningen om frimærkets fordele. Først i 1871, da frimærket blev obligatorisk, blev det almindeligt udbredt.
M.W. Ferslew (1801-52)
Martinus William Ferslew tegnede, graverede og trykte Danmarks første frimærke. Han blev født i et beskedent hus i Nordsjælland som ældste søn af en urmagerlærling Peter Ferslew fra St. Thomas i Danske Vestindien. William udviste tidligt kunstneriske evner, fik tegneundervisning og kom i lære hos gravør og matematisk instrumentmager C.I. Hoffmann i København. Desuden fulgte han undervisningen på Kunstakademiets aftentegneskole.
Gravøren bag Danmarks første frimærke
Som udlært gravør fik han i 1822 sit første job i Aalborg og startede her sit værksted. I 1827 blev han udlært i den lithografiske metode og slog sig med sin kone ned i København. Ferslew delte nu sin tid mellem jobbet som leder af Henckels lithografiske Kunstanstalt og sin private gravørvirksomhed. Det blev også til to større studierejser til Paris. Den ekspertise, han snart kunne fremvise inden for kobberpladetrykning og seddelgravering, skaffede ham ansættelse ved Nationalbanken. I 1839 blev han udnævnt til kgl. hofgravør.
Rigs Bank Skilling
Ferslews tegninger til det frimærke, der blev til 4.R.B.S., forelå i efteråret 1850. Ferslew kom selv til at udarbejde vandmærkematerialet til arkene og forestå trykningen. Betegnelsen R.B.S. står for Rigs Bank Skilling, der var den møntfod man brugte i samtiden. Møntfoden blev i 1854 erstattet af Skilling Rigsmønt, der fungerede indtil 1875, hvor nutidens krone og øre så dagens lys. Ferslew er også ophavsmanden bag moderstemplet til 2 R.B.S., fodpostmærket, der udkom 1.maj 1851. Efter Ferslews død den 21.april 1852 udviklede hans firma, C. Ferslew & Co. sig under sønnens ledelse til et stort og velrenommeret trykkeri og bladhus.
Læs mere om Post & Tele Museum her.
Læs også om de andre ophavsmænd; M.O.S. Danneskjold-Samsøe, Thiele, A.J.S. og Von Jessen, F.C.
Kilde: Museums Posten nr. 1/2001, ”Mændene bag mærket” af Birgitte Wistoft