Thiele, A.J.S.

Trykkeren der stod bag mærkerne

A.J.S. Thiele - Trykker (1825-1907)

Første frimærke

Man bliver sjældent berømt af at udgive et frimærke. Udgivelsen af det første frimærke i Danmark fik dog stor betydning, og derfor fortjener de fire ophavsmænd en oprejsning. Danmarks første frimærke kom til verden ved ”Lov angaaende Postforsendelser” af 11.marts 1851. Med reformen blev indført en enhedsporto på 6. skilling pr. brev. Reformen betød, at postvæsenet ikke længere behøvede at bruge de lange lister over vægt, afstand og postruter til at fastsætte portoen. Uanset, hvor modtageren befandt sig i landet, var prisen den samme.

4 skilling for et frimærke

Ved køb af et frimærke kunne folk spare turen til posthuset og i stedet benytte sig af de dertil indrettede postkasser. For at få befolkningen til at tage frimærket til sig besluttede Generalpostdirektionen, at det skulle være billigere at forudfrankere med et frimærke end at gå på posthuset og få brevet sendt der. Et frimærke kostede 4 skilling i forhold til de 6 skilling, som posthuset krævede for samme service. På trods af disse initiativer lykkes det ikke Generalpostdirektionen at overbevise befolkningen om frimærkets fordele. Først i 1871, da frimærket blev obligatorisk, blev det almindeligt udbredt.

A.J.S. Thiele (1825-1907)

I 1790 grundlagde Johan Rudolf Thiele sit trykkeri i København. Året efter blev han ejer af en ejendom i St. Helliggjeststræde, hvor trykkeriet herefter befandt sig frem til 1936. Ejendommen findes endnu, men adressen hedder i dag Valkendorfsgade 7-9 og rummer Post & Tele Museums studiesamlinger, arkiv og bibliotek. Johan Rudolf Thieles børnebørn, brødrene Just (1823 – 76) og Andreas Jeppe Schmidt (1825 – 1907) blev oplært hjemme og på trykkerier i Leipzig og Prag. Fra 1846 overtog de familiens virksomhed, der snart specialiserede sig i trykning af pengesedler og frimærker, altså frigørelsesmidler.

Samarbejde med Hofgravør Ferslew

Loven om postreformen blev vedtaget i Rigsdagen den 11.marts 1851. Så man fik travlt, da loven allerede skulle træde i kraft og frimærket udkomme den 1.april. Hofgravør Ferslew blev hovedentreprenør på opgaven. Fra Drewsen & Sønners Papirfabrik kom de håndgjorte, utrykte ark, forsynet med vandmærker fra Ferslews stempler. Ferslew graverede, og så gik han i gang ved trykpressen. Til selve trykningen havde Ferslew fået lov til at benytte Nationalbankens maskiner og til assistance fik han bankens trykker, bogtrykker Andreas Thiele.

Fire millioner stk. af første oplag

I alt blev det til knapt fire millioner stk. af det første 4. R.B.S., mens 2. R.B.S., der kun skulle bruges i København, blev trykt i godt 100.000 eksemplarer i sin første version. Thiele fik kontrakten om trykningen af andet oplag af frimærkerne. Nu bekostede Generalpostdirektionen indkøb af trykmaskiner, som blev anbragt i et par kvist værelser i postgården i Købmagergade. Først fra 1862 gav man tilladelse til, at frimærketrykning kunne foregå i Thieles egne lokaler. Her fremstilles alle Danmarks frimærker indtil 1933.

Læs mere om Post & Tele Museum her.

Læs også om de andre ophavsmænd; Ferslew, M.W.,  Von Jessen, F.C. og M.O.S. Danneskjold-Samsøe.
 

Kilde: Museums Posten nr.1/2001, ”Mændene bag mærket” af Birgitte Wistoft