Poulsen, Valdemar

Opfinder, radiomand og foregangsmand

Danmarks Edison

En genial opfinder med beskeden succes i forretningslivet. Sådan kan man i få ord karakterisere Valdemar Poulsen, som af sin samtid fik tilnavnet ”Danmarks Edison”. Valdemar blev født i 1869 som søn af højesteretsassessor Jonas Poulsen og hans hustru.

Mod alle odds

Historien om den danske opfinder understøtter beretningen om, at det på trods af dårlige karakterer i skolen er muligt at blive en stor videnskabsmand. Familiens traditioner krævede, at Valdemar skulle studere, og han startede på Østre Borgerdyds Gymnasium i København for at tage studentereksamen. Valdemars store interesse var fysik, og han brugte en del af sin fritid på fysiske eksperimenter. F.eks. lavede han brint ved at hælde syre på zink i et gammelt blækhus. Senere fyldte han en svineblære med brint og var nær kommet galt af sted, da han satte ild til den, og der indtraf en voldsom eksplosion. Den ensidige interesse for fysik gik ud over de andre fag i skolen, og karaktererne var ikke gode.

Telegrafonen

Selv om Valdemar ikke var nogen mønsterelev, bestod han sin studentereksamen i 1889. Han prøvede derefter at komme ind på Den polytekniske Læreanstalt (Danmarks Tekniske Universitet i dag), men dumpede til adgangseksamen. I 1893 blev han ansat ved Københavns Telefonaktieselskab som assistent ved den tekniske afdeling. Det var under sit arbejde her, at han i 1898 fik ideen til sin første store opfindelse, den elektromagnetiske fonograf, eller telegrafonen, som han kaldte den.

Foregangsmand for magnetiske lagring

Valdemar Poulsen opdagede, at man kunne tale i en mikrofon og få dens elektriske signaler til at magnetisere en plade eller ståltråd, så talen senere kunne afspilles igen. Der blev stiftet selskaber både i Danmark og USA med det formål at producere og sælge telegrafoner, men de blev ikke nogen succes. Omkring 1920 var telegrafonen nærmest glemt. Senere, da det blev muligt, at forstærke elektriske signaler, fik opfindelsen kolossal betydning. Den magnetiske lagring udgør det tekniske fundament for apparater som båndoptager, videomaskiner, harddiske og disketter.

Trådløs telegrafi

Den opfindelse, der gjorde Valdemar Poulsen berømt i 1900-tallets første årtier, var den såkaldte buesender eller buegenerator, som han udviklede sammen med ingeniøren P.O. Pedersen og fik patent på i 1903. Buesenderen var udviklet til trådløs telegrafi. Få år senere viste den sig dog også velegnet til at transmittere tale og musik, da den kunne udsende kontinuerte bølger med en bestemt frekvens.

Navnkundige Lyngby Radio

I 1917 overtog Post & Telegrafvæsenet Valdemar Poulsens og P.O. Pedersens forsøgsstation nær Bagsværd Sø. Forsøgsstationen blev i 1923 benyttet til forsøg med spredning af nyheder per radio. I de følgende år fik radioen sit gennembrud i Danmark som massemedie, og stationen ved Bagsværd Sø blev senere til navnkundige Lyngby Radio.

Læs mere om Post & Tele Museum her.

Kilde: Fogh, Esper ”Trådløs, Valdemar Poulsen og Radiobølger