Fibiger, Mathilde

Varsel om kvindernes nye muligheder

Mathilde Fibiger blev i 1863 som Danmarks første kvindelige telegrafist og tjenestemand et varsel om kvindernes nye muligheder uden for hjemmets og familiens rammer. Hendes pionerrolle inden for telegrafien fik hun ad skæbnens omveje. I løbet af statstelegrafens første årti var det i ledelsen flere gange blevet diskuteret, om man kunne spare penge på personalebudgettet ved at ansætte ”fruentimmer”. Da man i efteråret 1863 forudså mandskabsmangel, når de værnepligtige telegrafister var nødsaget til at drage til fronten, besluttede man at gøre forsøget. Mathilde Fibiger blev af sin nære ven, finansminister C.E. Fenger, anbefalet til direktøren for statstelegrafen Peter Faber. Hun tiltrådte i vinteren 1863.

Selvstændige, uafhængige individer

Berømmelsen fik hun dog først og fremmest som forfatteren til den kontroversielle bog ”Clara Raphael – Tolv Breve”. I sit lille skrift slog Mathilde som den første i landet offentligt til lyd for, at kvinders ret til at udvikle sig åndeligt til selvstændige, uafhængige individer. Skriftet blev den gnist, der satte ild til de ligestillingstanker, der ulmede i tiden. En hidsig debat om mænd og kvinders lod i livet rejste sig med den såkaldte Clara Raphael – fejde i 1851, og Mathilde Fibiger blev skånselsløst kritiseret i de toneangivende kredse.

Danmarks første kvindelige telegrafist

Da Mathilde Fibiger indledte sin oplæring som telegrafist, lagde hun forfatterdrømmen på hylden. Hun var besluttet på at bevise kvinders værd som jævnbyrdig arbejdskraft til mændene. Efter en treårig prøvetid blev hun i 1866 Danmarks første kvindelige telegrafist og dermed også landets første kvindelige tjenestemand. En rolle, som hun så en ære i at udfylde, men som ikke gav hende overskud til at fortsætte sine skriverier. I statstelegrafen oplevede Mathilde Fibiger nogle spændende, men opslidende år, mens hun forsøgte at overleve som ene kvinde i et mandsdomineret erhverv.

Betydning for ligestillingskampen

Mathilde Fibiger blev opdraget til at finde livets mening inden for samfundets privatsfære, i hjemmet hos familien. Da hun forsøgte at bryde dette mønster, først gennem sine litterære arbejder og siden som telegrafist, stødte hun ustandseligt mod samfundets fasttømrede kønsopfattelser. Hendes liv blev en lang og hård kamp for at blive accepteret og anerkendt for sine evner inden for ”ukvindelige” områder. Anerkendelsen af hendes værker kom først længe efter hendes død i 1872. ”Det begyndte med Mathilde”, siger man i dag om hendes betydning for ligestillingskampen.

Læs mere om Post & Tele Museum her.

En anden kvinde inden for kvindesagen er Anna Hude og Natalie Zahle.

Kilde: Museums Posten 2002/3:4 Artikel skrevet af Marie Ørstedholm og Winnie Hansen. Museums Posten 2002/4:5 artikel af Marie Ørstedholm.

Ørstedholm, Marie og Hansen, Winnie: ”Peter & Mathilde, Peter Faber og Mathilde Fibiger i poesiens og telegrafiens tjeneste” Post & Tele Museum Temahæfte 2002