Tilbage til forsiden NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden Aktuelt lige nuLitteraturBiografierLinks
Politik og ErhvervLitteraturFilosofi og KritikVidenskabKunst og Arkitektur



Skovgaard, Peter Christian

Storslåede og dramatiske billeder

Peter Christian Skovgaard - Maler (1817-1875)


Fremtrædende landskabsmaler

P.C. Skovgaard er især kendt for sine friske skildringer af det danske landskab og regnes for en af 1800-tallets mest fremtrædende landskabsmalere. Skovgaard var en af de akademielever, der kom til at tilhøre den nye generation af malere, der brugte friluftsstudiet i naturen som forarbejde for deres værker.

 

Det karakteristisk danske i landskabet

Ligesom vennen og malerkollegaen Lundbye malede Skovgaard billeder, der fremhævede ; de var begge inspireret af kunsthistorikeren N.L. Høyens nationalromantik og N.F.S. Grundtvigs nordiske digtning.
 

Foretrak de danske skove som motiv

Lundbye og Skovgaard fulgtes flere gange ad i deres søgen efter motiver i det danske landskab. Målet for deres tur i sommeren 1843 var Skovgaards hjemegn omkring Vejby. Skovgaard foretrak de danske skove som motiv, mens Lundbye dyrkede det åbne landskab i sine billeder. I de følgende år brugte Skovgaard flere af de mange skitser fra opholdet i Vejby i sine værker.

Bøgeskov i maj

Skovgaard malede efter en rejse til Italien 1854-55 et af sine kendteste værker, Bøgeskov i maj, der viser den danske bøgeskov i al sin monumentalitet; skoven er lysegrøn og smuk som Frejas sal og rejser sig beskyttende om nogle børn. Skovgaards senere malerier blev stadig mere storslåede og dramatiske, blandt andet inspireret af den samtidige franske kunst.

Læs mere om Statens Museum for Kunst her.

Fakta

1831-

1845      Uddannelse på Kunstakademiet under J.L. Lund
1854-
1855      Ophold i Italien
1860      Professor

Udvalgte værker

1836      Parti fra Langebro, måneskin
1839      Udsigt mod Frederiksværk fra Tisvilde Skov
1843      Egetræer i Nordskoven ved Jægerspris
1843      Havremark ved Vejby
1844      Udsigt over Skarrit Sø
1856-
1857      Bøgeskov i maj