Bournonville, AugustDanmarks store balletmester August Bournonville - Balletmester og koreograf (1805-1879)
Bournonville-skolen
August Bournonville var sin tids store balletkoreograf i Danmark og er i dag internationalt berømmet for sin sans for såvel det idylliske som det dramatiske i balletten. Men den danske ballettradition, "Bournonville-skolen", er slet ikke så dansk endda. Faderen var franskmand og moderen svensk, og inspirationen til sine koreografier hentede August Bournonville bl.a. i Paris.
Gav den franske ballettradition sit eget præg
Da den franske ballettradition forsvandt overalt i Europa, havde Bournonville sørget for, at den fornemme internationale stil blev bevaret i København, hvor han gav den sit eget præg. Fra 1830-48 virkede Bournonville som både solodanser, balletmester og koreograf på Det Kgl. Teater. Som balletmester fortsatte han dog - kun med få afbrydelser - helt frem til 1877.
Fornyede den danske ballet
Et Folkesagn, Napoli og Sylphiden hører til blandt Bournonvilles væsentligste arbejder. Det sidste kreerede han for sin yndlingselev Lucille Grahn, som han imidlertid kom voldsomt uoverens med, fordi hun ændrede i hans koreografi. Det ændrer dog ikke det samlede billede af, at Bournonville med brændende energi formåede at uddanne et fremragende korps og forny den danske ballet.
Læs mere om Teatermuseet her.
Fakta
1813 Balletbarn 1824 Studier i Paris 1830-1848 Dansedirektør, koreograf og 1.-solodanser på Det Kgl. Teater
Udvalgte værker
1836 Sylphiden 1842 Napoli 1854 Et Folkesagn
|