Det uhyggelige

Oplev det uhyggelige København

Når kolde vinde suser i gaderne, og alt er dunkelt, nordisk og dystert - er intet mere oplagt end at gribe chancen for at dykke ned i det uhyggelige København. Byen er nemlig fuld af morderiske fortællinger, makabre mumier og blodige økser - så drop Saw IV, og se i stedet angsten i øjnene ude i virkeligheden!

Uhyggetur kort

Et sygt kranium
Rædselskabinet
Livsfarlige lianer
Himmlers øjenklap
Morderiske historier
Struensees skæbne
Absalons ruiner
Mumier
Dødensgab på museum
Æbelholt Klosterruin

Et sygt kranium

Medicinsk Museion er et af Københavns uhyggeligste steder. Til forskel fra horrorfilm og spøgelseshistorier, er der sandhed bag historierne. Det gør det hele meget mere uhyggeligt.

FAKTA

Medicinsk Museion

Bredgade 62

1260 København K.

Åbningstider
Onsdag - fredag og søndag kl. 13-17.

Medicinsk Museion

Sindssyg af Syfilis
Et af byens uhyggeligste steder er nok Medicinsk Museion - et museum fyldt med knogler og kranier! Hver time i åbningstiden kan du komme med på tur gennem sygdommens historie. Oplev et ægte syfilis-befængt kranium, og se, hvordan den frygtede sygdom æder sig gennem kroppen og hjernen, så patienten til sidst bliver sindssyg. Det blev skæbnen for både fattige, konger og kejsere, indtil man opdagede, at syfilis er en simpel bakteriesygdom, der kan slås ned med penicillin.

Skrækeksempler
Når du bliver vist rundt på museet, støder du også på spedalskhedsknogler, krukker med menneskefedt og kirugisk udstyr fra tiden, hvor man ikke bedøvede. Gys med, og bliv fascineret over forskellige tiders forestillinger om sygdomme og behandlinger.

Medicinsk Museion er meget mere end uhygge – læs mere om Medicinsk Museion.

Læs andre historier fra Medicinsk Museion.

Oplev Struensee på Den Hirschsprungske Samling.

Rædselskabinet

En samling deformiteter og abnormiteter er normalt ikke et trækplaster på et museum, men på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum kan du opleve en sjælden én af slagsen. Museet huser nemlig et fantastisk ”rædselskabinet”

FAKTA

Folehavevej 15-17
2970 Hørsholm

Åbningstider

Onsdag: 10.00 -20.00. Øvrige dage: 10:00 - 16.00.

Mandag lukket

Rædselskabinettet

Gys og videnskab
Rædselskabinettet på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum er en spritsamling med præparater, der viser forskellige deformiteter hos dyr og fugle. Samlingen rummer rådyr og Ræve angrebet af mider og larver. Misdannede harekillinger med to kroppe og et hoved. Og en vildt kanin med en tandlidelse, så tænderne ikke kunne slides normalt, men blev lange og krumme. Det er både en samling af dansk videnskabshistorie og et vaskeægte gys for både børn og voksne.

Besøg Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseet.

Oplev normale dyr på museer i København.

Lær mere om dyr på Zoologisk Museum.

Livsfarlige lianer

Mellem de fredelige og smukke planter i Botanisk Have, gemmer sig livsfarlige planter som den giftige lian. Så hav dine øjne åbne, og vær på tæerne, når du besøger haven.

FAKTA

Botanisk Have og Museum

Øster Farimagsgade 2 B

1353 København K

Åbningstider

Sommer: 1.maj - 30. september: alle dage kl. 8.30-18.

Vinter: 1. oktober - 30. april: dagligt kl. 8.30-16 (mandag lukket).

Botanisk Have og Museum

Paternoster
I det ellers så yndige tropiske væksthus i Botanisk Have lurer døden lige om hjørnet – nemlig i form af giftige lianer. Paternoster er en lian, der vokser i det tropiske Afrika og Asien. Planten indeholder den stærke gift abrin, som er gemt i planens hårde, røde frø. Spiser man dem, ender det med feber, rysten, mavesmerter, svimmelhed, kramper, hjerteforstyrrelser – og i værste fald: døden!

Besøg Botanisk Have og Museum.

Læs mere om planter fra Botanisk Have.

Tag på havetur på museer i København.

Himmlers øjenklap

På Frihedsmuseet kan du komme helt tæt på en af bagmændene bag holocaust. Heinrich Himmlers øjenklap er til skue i glas og ramme, til skræk og advarsel om manden der behandlede massemord som en industri.

FAKTA

Frihedsmuseet

Churchillparken

1263 København K.

Åbningstider

Oktober-april: tirsdag - søndag kl. 10-15.

Maj-september: tirsdag - søndag kl. 10-17.

Frihedsmuseet

En kujons forklædning
Den berygtede Heinrich Himmler var chef for nazisternes dødslejre – men stak af fra det hele, da Nazi-Tyskland brød sammen. Han forsøgte at undgå sin skæbne ved at forklæde sig som en stakkels såret soldat med øjenklap; men han blev afsløret, og begik selvmord med en giftampul med cyanid for øjnene af sine britiske fangevogtere den 23. maj 1945. Heinrich Himmler blev 44 år gammel. Himmlers øjenklap er bevaret, og man kan se den lige hér i København, inde på Frihedsmuseet.

Besøg Frihedsmuseet.

Læs mere om Heinrich Himmlers øjenklap.

Læs flere historier fra Frihedsmuseet.

Tag på tur på Kastellet i København.

Morderiske historier

Er du til uhygge med et twist af krimi, så er Politihistorisk Museum et besøg værd. Mordvåben, og de mest omtalte og omdiskuterede danske mordsager og røverier, bliver belyst i museets montre.

FAKTA

Politihistorisk Museum

Fælledvej 20

2200 København N.

Åbningstider
Tirsdag, torsdag og søndag: kl. 11-16.

Det borede X

Mordvåben
De uhyggelige mordvåben fra de mest berømte kriminalsager i Københavns historie findes på Politihistorisk Museum. Hér kan man opleve alle de slibrige typer fra byens undergrund – lige fra den smarte ”Gentleman-tyv”, der endte som pæn og ærlig erhvervsmand, til pengeskabstyven ”Det borende X”, der var hurtig med et vridbor – og fra nyere tid: ”Tolne-sagen”, hvor to venner myrdede en kammerat, blandede ham i cement og støbte gulv med ham!

Besøg Politihistorisk Museum.

Læs om udvalgte genstande fra udstillingerne på Politihistorisk Museum.

Se flere våben på Tøjhusmuseet.

Tag på tur i København, og se museer for mænd.

Struensees skæbne

På Nationalmuseet kan du se den økse, der blev brugt til at henrette Christian 7.s livlæge J. F. Struensee i Fælledparken, til skræk og advarsel for 1700-tallets borgere i København.

FAKTA

Nationalmuseet

Frederiksholms Kanal 12

1220 København K.

Åbningstider

Dagligt: kl. 10-17.

Mandag lukket.

Nationalmuseet

Øksen, der henrettede Struensee
I 1772 svingede denne økse over Christian 7.s tyske læge Struensee. Kongens lidt for kvikke læge var anklaget for at have planlagt statskup, desuden havde han fået barn med Dronningen – og så gik den altså ikke længere! Hovedet måtte af, og for at skabe skræk og advarsel blev resten af ham skåret i stykker og lagt frem til offentlig beskuelse på ”hjul og stejle”, så alle kunne lære af det.

Straffet for sine moderne ideer
Dronningen blev sendt bort, uden børn, og døde kort efter.  Det blev skæbnen for en af 1700-tallets skarpeste hjerner, hvis ideer var for moderne og fremadsynede til datidens overklasse. I dag kan man se øksen, som blev brugt til henrettelsen, på Nationalmuseet.

Besøg Nationalmuseet.

Læs mere om Øksen den henrettede Struensee.

Se Struensees tand på Medicinsk Museion.

Find flere historier fra Nationalmuseet.

Absalons ruiner

I de mørke, fugtige gange under Christiansborg ligger ruinerne af Biskop Absalons gamle borg fra 1167. Man siger det spøger i de labyrintiske kringelkroge – måske er det Biskoppens dræbte fjender, hvis hoveder blev sat på stager til skræk og advarsel rundt om borgen, der går igen…

FAKTA

Ruinerne under Christiansborg

Christiansborg Slot

Prins Jørgens Gård 1

1218 København K.


Absolons Ruiner

800 års magtcentrum
Under Christiansborg er det muligt at stå ansigt til ansigt med de sidste 800 års fæstningsværker og magtcentre på Slotsholmen. Den ældste rest af biskop Absalons berømte middelalderborg, et cirkelrundt fæstningsværk klædt i hvide kridtsten. Borgen var en solid magtbase for kirken. Ruinerne blev først genfundet, da man opførte det nuværende Christiansborg. Ruinen har siden 1924 dannet rammerne om et museum for de borge og slotte, der gennem de sidste 800 år har ligget på Slotsholmen. Besøg ruinerne, og oplev historiens sus krydret med 800 års spøgelses historier.

Besøg ruinerne på Slotsholmen.

Læs mere om København som middelalderby.

Læs mere om, magtens placering i middelalderen.

Besøg Slotsholmens museer i København.

Mumier

Når du besøger Ny Carlsberg Glyptotek, så lad dig ikke skræmme af de tusindårige mumier som slumrer i museets montre. På trods af myter og historier om mumier lykkes det på museet at holde dem i ro – i hvert fald i åbningstiden.

FAKTA

Ny Carlsberg Glyptoteket

Dantes Plads 7

1556 København V.

Åbningstider

Tirsdag–søndag kl. 11-17.

Mandag lukket.

Glyptoteket

Mumier der sover - om dagen…
I Glyptotekets ægyptiske gravkammer ligger mumierne tavse i deres sarkofager - i hvert fald om dagen! Hvis de var vågne, kunne de fortælle os om oldtidens mærkelige dødetro, hvor sjakalguden fulgte de døde til Dødsriget. Ved balsameringen tog egyptere de dødes indvolde ud, og fjernede hjernen med en metalkrog gennem næsen. Derefter udtørrede de kroppen med natron og rullede den ind i mange lag tyndt hørlærred.

Hjertet skulle vejes mod Retfærdighedens Fjer
De udtørrede organer, bortset fra hjertet, blev lagt i fire kanopekrukker. Hjertet lod man sidde i kroppen, fordi man ifølge myterne skulle bruge det under Hjertevejningen ved indgangen til Dødsriget. Anubis lagte hjertet på en stor vægts ene vægtskål og placerede Retfærdighedens Fjer på den anden. Ligevægt betød, at man var retfærdig og havde ret til et evigt liv i Dødsriget. Ubalance betød derimod, at man ville blive ædt af et monster med krokodillehoved, løveforkrop og flodhestebagkrop.

Den dødes fingre
På en af mumierne er bandagerne gået i stykker. Man kan derfor se den dødes fingre stikke frem lige under mumiemasken. De er tynde som skeletfingre, fordi balsameriengen har udtørret dem. Men de er stadig dækket af hud, der dog er blevet sort af de konserverende og vellugtende olier, som kroppen blev smurt ind i, inden den blev dækket af mumiebind for 2300 år siden.

Besøg Ny Carlsberg Glyptotek.

Læs om flere genstande på Glyptoteket.

Se mere om mumier på Medicinsk Museion.

Dødensgab på museum

På Zoologisk Museum er grobund for et godt gys. Kommer du forbi museet, så husk at stoppe ved tyrehaj-kæberne, og mærk hvordan det løber dig koldt ned af ryggen ved tanken om at møde uhyret på åbent hav.

FAKTA

Zoologisk Museum

Universitetsparken 15

2100 København Ø.

Åbningstider

Dagligt: kl. 10-17.

Lukket mandag

Zoologisk Museum

”Jaws” blev til virkelighed – Tyrehajen angreb!
Et film-mareridt blev til virkelighed for en forsker fra Galathea III.-ekspeditionen, der blev bidt voldsomt af en stor tyrehaj på en dykkertur ud for Galapagos-øerne.  Den danske forsker blev reddet op i båden – og slap med skrækken og en opereret arm. Tyrehajen er dødsensfarlig og bliver også kaldt ”den hvide hajs lillebror”. Se frygtindgydende hajkæber på Zoologisk Museum, og glæd dig over, du er oppe på landjorden!

Besøg Zoologisk Museum.

Læs flere historier fra Zoologisk Museum.

Se flere dyr på museer i København.

Se flere fisk på Øresunds Akvariet.

Æbelholt Klosterruin

Æbelholt Klosterruin er et museum fyldt med skeletter. Det ene mere gruopvækkende end det andet. På museet kan du se skelettet af moren, der døde med sit barn i maven, og den unge mand, der blev begravet mens han kun var skindød.

FAKTA

Æbelholt 4 (ved Isterødvejen)
3400 Hillerød

Åbningstider

1. maj - 31. oktober: tirsdag - søndag kl. 11-16.

Mandag lukket.

Æbelholt Klosteruin

800 skeletter
Hele sommerhalvåret fra 1. maj til 31. oktober har du mulighed for at besøge Æbelholt Klosterruin og se de mange hundredeårige skeletter. Arkæologiske udgravninger i 1930-1950’erne frilagde klosterets fundamenter og knap 800 skeletter! Nogle af disse vises i museet, der også rummer kulturhistoriske genstande. Klosteret var i sin tid Nordens største Augustinerkloster, der i middelalderen kunne ses viden om. Ved reformationen blev Æbelholt Kloster lagt under kronen, og allerede i 1561 begyndte man at nedrive klostret, og det gik langsomt i glemmebogen. Med galgenhumoren under armen kan du opleve et rædselsvækkende og interessant museum i den gamle klosterruin.

Besøg Æbelholt Klosterruin.

Læs mere om Æbelholt Klosters historie.

Printed fra www.museerikobenhavn.dk