| Tag på tur i kunsten Hver dag, hver nat, hver time, hvert øjeblik arbejder billedkunstnere med nye projekter. Billeder, skulpturer og installationer af talrige materialer, der ofte er tænkt og udtrykt som kommentarer til fænomener og begivenheder i vores egen tid. Og i vores egne liv. Museerne i og omkring København holder sig gennem personlige forbindelser med kunstnere og gallerier orienteret om den aktuelle produktion, og der foretages jævnligt nyerhvervelser af dansk såvel som udenlandsk samtidskunst.
Der rokeres flittigt med den nyeste kunst, som oftest præsenteres på særudstillinger med nyerhvervelser eller nye temaudstillinger. Samtidskunsten byder på interessante udfordringer til beskueren. Den spænder fra voldsomme, ligefrem smertebefordrende virkemidler til sarte, næsten usynlige anslag, som kan tirre eller fremkalde glemte erindringer. Samtidskunst kan virke stærk, for den er skabt med koncentreret bevidsthed og indfølelse. Har man først fået den under huden, kan den være umulig at slippe af med igen.
Hvad er samtidskunst egentlig? Bliv klogere med MiKs kunsttur.
Samtidskunstens medier - maleri, installation og mediekunst.
Læs mere om tidens kunstnergrupper.
 | | | | | Statens Museum for Kunst |  | | | | Statens Museum for Kunst består ikke blot af de kendte samlinger. Museets x-rum fokuser på det nye i kunsten. I rummet vises udstillinger, der er udarbejdet specielt til dette rum. | | |
| | Louisiana |  | | | | Kunsten vokser, den fylder mere, den spreder sig og flytter ind i specialbyggede velegnede huse på kunstmuseet Louisiana med den storslåede dejlige placering. | | |
| | Arken |  | | | | Der er et højt aktivitetsniveau på kunstmuseet Arken på stranden ved Ishøj. Museet har skærpet sin interesse for ny kunst, der inddrager det moderne menneskes eksistens. | | |
| | Museet for Samtidskunst |  | | | | Museet vil ikke blot være en øjenåbner. Det vil også inddrage publikums ører, og hvad der findes mellem dem. Museet i Østifternes gamle Stænderforsamling i Roskilde er dybt inde i lyden, ordet, stemmen og billedet som begreb. | | |
| | Kunstmuseet Køge Skitsesamling |  | | | | Her kan man om noget sted kigge kunstneren over skulderen. Skitsesamlingen ved gågaden i Køge er specialmuseum for den kunstneriske proces og har foreløbig 12.000 værker | | |
| | Nordatlantens Brygge |  | | | | Billedkunstnere fra Island, Færøerne og Grønland har med åbningen af det store udstillingsrum i pakhuset Nordatlantens Brygge fået nye og gode muligheder for at udstille midt i København. Og vi har fået mulighed for at se, hvad der sker i den nordlige billedkunst. | | |
| | Den Sorte Diamant |  | | | | Illustrationer til døgnets begivenheder må siges at være et aspekt af samtidskunsten. Det Kongelige Bibliotek viser relevante udstillinger, og det rummer Museet for Dansk Bladtegning og Det Nationale Fotomuseum. | | |
| | Kunsthallen Nikolaj |  | | | | Københavns Kommunes udstillingssted for samtidskunst har godt og grundigt oparbejdet rige traditioner for overraskelser. Fra tid til anden udstilles i gallerierne kunst af folk, der har betydning for udviklingen af nye veje i kunsten. | | |
| | Rundetaarn |  | | | | Det store flotte udstillingsrum over Trinitatis Kirke med indgang fra Rundetaarn byder på en mangfoldighed af oplevelser. Også ny eksperimenterende kunst og kunsthåndværk finder vej op ad sneglegangen. | | |
| | Tre gode steder |  | | | | Kunsthal Charlottenborg , Den Frie og GL STRAND er tre godt indarbejdede udstillingssteder, hvor kunstinteresserede troligt tropper op for at se, hvad der rører sig på udstillingerne. De er hele opmærksomheden værd. | | |
| | Kunst i kønne omgivelser |  | | | | To smukke landsteder nord for København har skiftet karakter fra det private til åbne og til yndede udstillingssteder. | | |
| | Cisternerne |  | | | | Eventyrlig underjordisk hule rummer splinterny glaskunst i store formater. Oplev selv, hvordan det klinger sammen. | | |
| | |
|