Kinatur

Jagten på den kinesiske inspiration kan kombineres med en tur i det grønne. Mellem træer og buske står Det Kinesiske Lysthus på en lille ø, hvortil der er adgang over en parasolprydet træbro. Den eksotiske bygning stod færdig i 1800, og fra maj til september kan du besøge et lille stykke Kina hver søndag eftermiddag i Frederiksbergs Have.

Brede Værk

I haven ved Brede Værk ses det kinesiske lysthus, der blev foræret til Nationalmuseet i 1971. Det er kun muligt at se huset udefra. Bygningen stammer fra slutningen af 1700-tallet og er udført i Danmark. Udformningen og udsmykningen af det kinesiske lysthus har hentet inspiration i de bogværker, der i 1700-tallet blev udgivet om Kina. Indvendigt er væggene beklædt med malerier, af agerbrug og silkefremstilling.

Læs mere om Frederiksberg Have.

Læs mere om Brede Værk.

Læs mere om Søndermarken, der også engang havde et kinesisk tehus.

Læs mere om haver i København.

I 1960’erne overtog en række kinagriller flere smørrebrødsforretninger rundt om i byen. Det resulterede i et godt bekendtskab, så glem alt om dim sum og kinesisk helsethe, og nyd det nok første og største kulinariske indtryk som københavnerne fik af det kinesiske køkken: forårsrullen. Rullen har fået sit navn efter den fest, hvor retten bliver serveret, nemlig Forårsfesten (også kendt som det kinesiske nytår). Besøg fx kinagrillen på Ægirsgade, og smag på Kina.

En umiskendelig lugt af tigerbalsam, jasminte, sandeltræsæbe og bambus kommer dig i møde når du træder ind i Den Kinesiske Butik. Baggrundsmusikken er stemningsfyldt, og med rislamperne ned fra loftet er den kinesiske stemning i butikken komplet. Der bydes på klassiske kinesiske varer til priser, hvor selv studerende på SU kan være med. Butikken har billige køkkenknive, tekander og skåle i keramik og porcelæn og selvfølgelig spisepinde samt kogebøger. De særlige kinesiske ingredienser, som retterne kræver, kan du også finde på butikkens hylder.

Besøg restauranter på museer i København.

Urmanden fra Peking

På Geologisk Museum sidder en nøgen mand. Han varmer sig ved et bål og er med til at illustrere den såkaldte Drageknoglehule, som blev fundet 40 km fra Beijing. Da hulen blev opdaget, var den fuld af knogler, som ifølge de lokale stammede fra drager. Knoglerne viste sig dog at være 250.000 år gamle og fra menneskeracen med det lidet flatterende navn Homo Erectus.

Læs mere om Peking-mennesket.

Besøg Geologisk Museum.

Se også skeletter på Kroppedal.

Hvis du savner inspiration til næste pottemagerkursus, eller blot kunne tænke dig at se virkelig smuk keramik, så gå forbi Kunstindustrimuseet. I den kinesiske samling kan du blive imponeret over keramik fra de forhistoriske kejserdynastier Tang, Sung, Ming og Qing. Samlingen indeholder ikke bare hovedværker inden for kinesisk keramik, men også kinesiske møbler fra den 16. og 17. århundrede. Keramikken og møblerne har haft stor betydning for danske kunsthåndværkere, møbelarkitekter og designere i det 20. århundrede.

Kappen er fremstillet i broderet silke i Kina i 1800-tallet. Motivet på kappens bagside gengiver et univers med sol, måne, stjerner, himmelske paladser og føniksfugle blandt skyer. Tilsvarende kapper bæres stadig af daoistiske præster, når de under det såkaldte jinbiao-ritual flyver op til Jadekejserens hof. Daoismen var oprindeligt en filosofisk retning med vægt på mennesket i harmoni med natur og verdensalt.

Dragedragten er fremstillet i Kina af gobelinvævet silke og er fra 1736-1795. Dragedragter blev båret af kejserfamilien, adelen og embedsmændene. Dragtens motiv symboliserer universets opbygning: havet er aftegnet forneden, og de tre klippestykker, der rejser sig af bølgerne, symboliserer jorden. Herover ses himlen med drager, der tumler sig blandt skyerne. Dragen er Kinas mest sammensatte figur, men generelt ses den som et godtgørende væsen, når den hjælper mennesket i kampen mod naturen. Motivet har været kendt gennem 500.000 år. Tidligt blev den forbundet med regn og frugtbarhed.

Besøg Nationalmuseet.

Læs mere om Kina.

Besøg Cirkusmuseet og se flere kinesiske klædedragter.

Krudtet blev formodentlig opfundet i Kina i 800-900-tallet. Det tidlige krudt var såkaldt sortkrudt, en pulverblanding af 75% salpeter, 10% svovl og 15% trækul. Det er ikke et højeksplosivt materiale, men det brænder meget hurtigt og danner gasser, som kan slynge projektiler afsted. I de tidlige år pulveriseredes blandingen så fint som muligt, siden gav man blandingen meget bestemte korn-størrelser og -former, så eksplosionen kunne ske så ensformigt og kontrolleret som muligt.

Til at begynde med var det metalforstærkede træ- eller bambus-kanoner, der skød med lerkugler eller store pile - senere kom metalkanoner og -kugler. Siden kom musketter, der nærmest var håndholdte kanoner, og hele spektret af moderne håndvåben. På Tøjhusmuseets Tøjhushal er det muligt at se kanoner fra tidens løb.

Besøg Tøjhusmuseet.

Læs mere om krudt, kugler og kanoner.

Højbroen

Højbroen regnes for at være den ældste bro i byen. Da Absalon begyndte at opføre borgen på Strandholmen, blev han nødt til at bygge broen. Ingen ved, hvordan den ældste bro fra 1167 har set ud. I guldalderen var udsigten fra broen med til at inspirere flere malere. Eckersberg har gengivet Amagerkonerne, når de sad på Gammel Strand nedenfor broen og solgte deres varer fra store flettede kurve. I dag kan du via broen nå til en perle fra den danske guldalder nemlig Thorvaldsens Museum.

I 1800-tallet blev Højbro Plads benyttet til grøntsags- og blomstermarked. I 1902 blev statuen af Absalon stillet op. I dag huser pladsen cafeer hen over sommeren og under broen kan du hele året se Suste Bonnéns skulptur af Agnete og Havmanden. I tåget vejr ved nattetide er den oplyste skulptur et helt specielt syn.

Besøg også Thorvalsens Museum.

Ta' på tur i Guldalderen.

Læs mere om Absalons borg.

Se flere værker af Eckersberg på de danske museer.

Pantomimeteateret

Det første eksempel på kineserier i Tivoli blev bygget i 1843, og var en bazarbygning i kinesisk stil. Foran Bazaren var rejst en flagstang med kinesisk vimpel for at understrege, hvor de opadbuede taghjørner var kopieret fra. Det smukke Pantomimeteater er et af de bedste eksempler på kinesisk inspiration i Tivoli. De opadbuede taghjørner går igen, og primærfarverne rød, gul og blå står i dag lige så klare, som da teateret blev indviet i 1874. Påfuglefortæppet, der folder sig ud foran scenen, understreger den eksotiske stemning, kineserierne tilførte parken.

I 1900 blev Det Kinesiske Tårn bygget og frem til 2004 var det Tivolis vartegn. I dag er det Dæmomen og som en drage snor den sig over strædet langs Tietgensgade. Neden under banen ligger de hyggelige boder og cafeer på rad og række, som udgør Tivolis egen kinesiske gade med nyindrettede spilleboder og masser af livlig stemning.

Læs om bombesprængningerne i Tivoli.

Læs om Carl Fishers Tivoli-maleri.

Teens oprindelse fortaber sig i Kinas mytologiske verden. Det fortælles, at Cheng Nong, en af Kinas tidligste mytologiske herskere, opdagede teen ved et tilfælde. Han sad under et træ og kogte vand, da et blad faldt ned i hans kop. Han kunne både lide smagen og virkningen, og teen var født. Teen blev i Kina drukket som et led i en sund levevis og som middel til et langt liv.

Tehandel

Et kinesisk ordsprog siger ”Hellere tre dage uden mad end en dag uden te”. Hollænderne indførte som de første te i Vesteuropa. I begyndelsen blev den alene brugt som medicin, men snart lærte også raske mennesker at sætte pris på smagen. I de europæiske storbyer voksede tehuse op, og tedrikning blev så populær, at teen kom til at udgøre størstedelen af lasten i de skibe, der sejlede fra Kina.

Østerlandsk Thehus blev grundlagt af en marinesoldat, der havde deltaget i den engelske dronning Victorias 50 års jubilæum i år 1887. Det engelske admiralitet havde budt på en te, der gjorde så stort et indtryk på menig Søren Wilhelm Jacobsen, at han tog opskriften på blandingen med hjem til København. Her grundlagde han Østerlandsk Thehus, hvor den specielle "Admiralitetsthe" stadig er en af husets blandinger.

Læs mere om Østerlandsk Thehus.

Drik en kop te og nyd udsigten til hele havnefronten fra DAC | Café eller fra Café Øjeblikket i Den Sorte Diamant.

Panda-anlægget ligger i tilslutning til det ny elefanthus, tegnet af den verdenskendte arkitekt, Sir Norman Foster, og falder fint i tråd med dette. Beplantet med fyrretræer, rhododendroner og andre asiatiske planter er anlægget ikke kun en god kulisse for de smukke pandaer, men også et godt og trygt levested for dyrene.

I naturen og i fangeskab

De røde pandaer er i naturen udbredt i Himalaya fra Nepal i vest til Kina i øst. De lever en ret skjult tilværelse og kommer hovedsageligt frem, når mørket er ved at falde på. Men i Zoologisk Have har man gode muligheder for at se dem, når de går på opdagelse i anlægget efter føde, eller når de ligger og slikker solskin på en udgået gren i toppen af et af de høje træer.

Hele og halvbjørne

Den røde panda kaldes også for lille panda - et navn, der skal ses i relation til den sort-hvide store panda, som nok er den bedst kendte. Men trods navnesammenfaldet er de to pandaarter ikke særligt beslægtede. Den store panda hører til bjørnene, mens den lille panda er nærmest beslægtet med vaskebjørne og næsebjørne, de såkaldte halvbjørne

Besøg Zoologisk Have.

Find flere dyr på museer i København.

Hestevogne der buldrer frem og tilbage med tønder fyldt med flæsk, skinker og cement. Sådan var udsigten fra Det Østasiatiske Kompagni, i Søndre Frihavn i 1898, da det første skib skulle gøres klar til rejsen til Asien. Asia House var blevet opført samme år som hovedsæde for kompagniet, og samtidig blev den første telefon installeret – som den 36. i hele København.

Den fælles forståelse

I dag danner huset rammen om møder, seminarer, udstillinger og andre faglige og sociale aktiviteter, der er med til at fremme kendskabet til og interessen for både handelsmæssige, videnskabelige, kunstneriske og kulturelle relationer mellem Danmark og Asien.

Læs viderer om en af tidens handelsmænd C. F. Tietgens.