En solrig sommerdag i SøndermarkenTag solbad i Søndermarken, og køl ned i museerne
Du har lyst til en kulturel dag, men vil ikke gå glip af det dejlige vejr. Tag på en museumsudflugt med solbad og kunst, se næsehorn i Zoo, og slut dagen af med et godt grin. Pak picnic-kurven med et stort tæppe, interessant litteratur og en lækker sandwich - begiv dig til Søndermarken i Valby.
Himmelsk afkøling Cisternernes beliggenhed ved Søndermarken gør museet til et perfekt udflugtsmål på en varm sommerdag. Her kan du se imponerende glaskunst i de specielle lokaler under jorden. De underjordiske rum virker himmelsk afkølende og opfriskende, før din videre tur rundt i byen.
Fristelser og farvede fugle Tag den barnlige sjæl med i Zoologisk Have, der ligger lige i nærheden, og nyd en af parkens mange fristelser. Drøm dig til fjerne lande i det nye savanneanlæg, der har farvede fugle og sydafrikanske næsehorn.
Et godt grin
Slut dagen af med et godt grin på Revymuseet. Her kan du genopfriske gamle jokes fra Dirch Passer og Osvald Helmut, eller de lidt nyere fra Det Brune Punktum. Bagefter er det oplagt at forlænge grinet på en af Københavns mange stand-up caféer.
Læs mere på MiK
Find inspiration til læsestof på Museer i København og Omegn.
Tag på tur i smukke haver.
|