| KubismenOpgør med centralperspektivet
Kubismen opstod i et eksperimentielt samarbejde mellem Pablo Picasso og Georges Braque i årene mellem 1908 og 1914. Stilen er kendetegnet ved anvendelse af kubiske og geometriske former. Kubismen karakteriserer desuden et opgør med centralperspektivet og den billedopfattelse, som havde været fremherskende siden renæssancen. På trods af det manglende centralperspektiv er billederne tydeligvis en tre-dimensionel fortolkning af den to-dimensionelle flade, som lærred og papir udgør.
Stilens forløber kan findes i Paul Cezanne og hans gradvise opløsning af formerne og geometriske fortolkning af det afbildede. Senere udvikles stilen mod det skulpturelle, hvor kunstnerne satte andre objekter; avispapir og lignende på lærredet.
Tilbage
| | |