| BauhausEn betydningsfuld skole
En skole med indflydelse
Walter Gropius startede Bauhaus skolen i Weimar i 1919. Skolen var i løbet af sin levetid under indflydelse af 3 forskellige ledere, frem til den lukkede i 1933. Bauhaus blev en af de mest indflydelsesrige strømninger i modernismen indenfor både kunst, grafisk design, kunsthåndværk og arkitektur.
Arkitekturen
En egentlig arkitekturundervisning blev dog først udbudt i 1927, selv om Bauhaus-manifestet allerede i 1919 proklamerede, at arkitekturen var ’det endelige mål for al skabende virksomhed’. I 1927 flyttede skolen til Dessau, og den schweiziske arkitekt Hannes Meyer blev udnævnt til leder. Han lagde vægt på en funktionel-konstruktiv undervisning i arkitektur. Arkitekturen i Bauhaus Dessau skolen er bygget op om kuber, geometriske gitre og gennemsigtighed.
Less is more
Ludwig Mies van der Rohe blev leder fra 1930-1933, og er den mest kendte arkitekt af de tre. Han havde dog ikke været leder i mere end tre år, før nazismen tog til, og de involverede kunstnere og arkitekter måtte flygte til USA. Omkring 1960’erne blev hans lige linier og rette vinkler den fremherskende arkitektursmag. Det var Mies van der Rohe, der erklærede ’less is more’.
På Kunstindustrimuseet kan du finde kunsthåndværk fra det 20. århundrede.
Tilbage
| | |